The Elder Scrolls III: Morrowind & The Elder Scrolls IV: Oblivion
Hopsies eventyr fortsætter så småt, dels med at kigge på huse og dels med at vandre rundt og løse quests og finde artifacts:

Hule med skibsbegravelse. Det er her man kan finde den seje hjelm, the Daedric Face of God
Noget af tiden går dog også med pjat, som man kan se af dette lidt temaforvirrede plugin:

En Sith Lord i Coruscant?
Ellers har jeg eksperimenteret med et plugin der supplerer Better Heads godt, nemlig Better Bodies. Med BH og BB installeret, ser personerne i Morrowind pludseligt realistiske ud. Her har vi f.eks. et billede af bartenderen i Suran's House of Earthly Delights. :-)
Samtidig med Hopsies videre eventyr har jeg startet en ny karakter. Der er denne gang tale om en kvindelig Breton mage kaldet Livia, som desuden har lidt træning i brug af sværd og let rustning. Her et par billeder af hende i aktion:

Livia udenfor Seyda Neen

Livia ved solnedgang
Om Livia blot skal være en sekundær karakter, der lige giver lidt variation fra Hopsie og hans halvgude-lignende tilværelse, eller om hun skal gennem hele quest-møllen, må tiden vise.
Men bortset fra disse Morrowind eventyr er det jo det nye spil fra Bethesda, The Elder Scrolls IV: Oblivion der er det hotte emne i øjeblikket. Spillet skulle være i butikkerne sidst på måneden, og både grafik og gameplay skulle være generationer bedre end Morrowinds (som jo ellers ikke er så ringe, taget i betragtning at spillet er 4 år gammelt).
Desværre kræver Oblivion rigtigt tungt hardware for at køre ordentligt: Anbefalede krav er en 3 GHz Pentium 4 med 1 gig ram og et Nvidia Geforce 6800 eller bedre kort. På en nyligt overstået seance, hvor en række computerjournalister fik lov til at lege frit med spillet i 4 timer, havde de maskiner til rådighed med 3.6 GHz processorer og et ATI Radeon x1900 (512 MB!) grafikkort. Ikke et setup man får til under et godt stykke oppe i de femcifrede beløb...
Dermed også være sagt at min nuværende maskine ikke har en jordisk chance for at køre Oblivion i andet end den mest skrabede form. Så hvis jeg en dag skal prøve det (ja!), må der en ny computer til.
Her er i mellemtiden et par gode anmeldelser af Oblivion, Fra xbox360.ign.com, fra pc.ign.com, og fra tessource.net.

0 Comments:
Post a Comment
<< Home