Mere Oblivion

Til trods for min maskines utilstrækkeligheder er det sidste stykke tid alligevel gået med at spille en del Oblivion. Jeg har ikke rodet så meget med de grafiske indstillinger på det sidste, for jeg tror jeg er ved at være et sted hvor jeg har den (for mig) perfekte balance mellem spilbarhed og udseende: Spillet ser halvdårligt ud, og kører i lav opløsning med 2-10 frames i sekundet, så det er selvfølgelig ikke noget at råbe hurra for - men det bliver ikke bedre med den nuværende maskine.

Jeg har droppet min første fighter-karakter, Gaius, og har istedet spillet videre med min anden karakter, Pompeia. Her er et billede af hende, fra da hun stadig var level 1 (ikke at meget har ændret sig nu, hvor hun er level 3 - udstyret er stort set det samme, i hvert fald):

(klik for at forstørre)
Den yndige, men lidt svagelige Pompeia

Lad os bare sige, at tingene ikke er lette for Pompeia, der som en middelmådig fighter/magic user hybrid har det lidt svært med det hele. Hun har valgt at gå med let rustning i stedet for de forskellige tunge varianter, og på de lave levels betyder det stort set bare at hun er iklædt forskellige skind- og læder-ting. Hun bruger sværd, men er ikke voldsomt god til det, og kan caste spells som dog heller ikke er supereffektive. Kombinér det med den manglende spilbarhed (2-5 frames i sekundet i kampsituationer er meget normalt), og resultatet er at hun får kamp til stregen i alle kampe, hvad enten vi taler kæmperotter eller mindre typer af dremoraer.

Men derfor er hun nu heltinden fra Kvatch alligevel, for hun er kommet lidt i gang med spillets main quest, og har både

(SPOILER ALERT!!)
.
.
.
.
.
.
.

lukket Oblivion-portalen ved Kvatch (hvilket indebar en farlig tur ind i det noget Mordor-lignende Oblivion), fundet kejserens arving Martin og har bragt ham i sikkerhed i en afsides beliggende fæstning. Den aktuelle udfordring er at genfinde Amulet of Kings. Den er nemlig blevet stjålet og det kræver en del research i hovedstaden at finde frem til den onde daedriske kult der har taget den - det var også dem der myrdede kejseren i spillets prolog.

Udover spillets main quest har Pompeia virkelig gjort noget for at blive bedre til at slås, nemlig ved at dyrke gladiatorkampe i sin fritid. Tre er det blevet til indtil videre, og især den sidste af dem, mod en ond bueskytte, krævede et par forsøg før jeg fandt en vindende taktik. Efter kampen lignede stakkels Pompeia en nålepude med dusinvis af pile siddende i kroppen. Det kan dog ikke have været så slemt som det så ud, for hun lod sig ikke gå på af det. :-)


Men det kan jo ikke blive ved med at gå! At spille Oblivion på en så langsom maskine, altså. Og derfor kan jeg også afsløre at det kun er et lille stykke tid endnu, for jeg har bestilt en ny computer. Og da det ville være fjollet at købe nyt, blot for at gå på kompromis med kvaliteten (så man alligevel skulle skrue ned for nogle settings i Oblivion), valgte jeg at finde den store tegnebog frem. Resultatet er at jeg har bestilt en maskine med en 3.4 GHz Pentium 4 processor, med 2 GB DDR667 (!) RAM, en 300 GB harddisk, og (wait for it...) et ATI X1900 XTX grafikkort. Især grafikkortet glæder jeg mig over, for det er tilsyneladende det stærkeste kort på markedet i dag, kun næsten tangeret af det helt nye Nvidia 7900GTX kort. Jeg havde oprindeligt bestemt mig for et Nvidia 7900GT kort, men det er noget svagere end X1900 XTX kortet, og rigtigt mange mennesker har klaget over netop Oblivions performance på 7900-serie kortene. Så til sidst turde jeg ikke tage nogen chancer, men købte bare det største jeg kunne få. :-)

X1900 XTX kortet skulle også med den indbyggede blæser lyde som et mindre jetfly, så jeg har samtidig bestilt en alternativ blæser fra Arctic Cooling, som både skulle være mere effektiv og meget støjsvag.

Her er et par links, først til en anmeldelse af Oblivion med test af forskellige setups, inklusive et med et X1900-kort svarende til mit. Og her er en anmeldelse/test af den køler jeg har købt til grafikkortet, en Accelero X2.