I dag er den officielle dag for Oblivion i Danmark, men jeg er i den heldige situation at jeg allerede fik fat i spillet i går. Det viste sig at Betafon fik det på lager allerede torsdag, så jeg kunne naturligvis ikke stå for fristelsen, og skyndte mig ind og erhvervede mig et eksemplar. De havde dog "kun" den almindelige udgave til PC, så jeg måtte opgive min idé om at købe Collector's Edition - men jeg klarer mig jo nok. :-)
Nu er det hele jo ikke en dans på roser for mig, for min computer er håbløst under-spec'ed (hvilket vil sige at den
næsten opfylder de absolutte minimumskrav!), så jeg var i tvivl om hvorvidt spillet overhovedet ville kunne installeres, endsige køre efterfølgende. Det skal her siges, at mit argument for at købe spillet er, at jeg jo gerne vil have en ny computer snart, og så kan jeg jo lige så godt investere i spillet med det samme. Eller sådan noget... (ynkeligt er det i hvert fald). ;-)
Den gode nyhed er at spillet faktisk kunne installeres, og
godt kan afvikle. Den mindre gode, men ekstremt forudsigelige er at jeg skal skrue stort set helt ned for alle indstillinger (og køre spillet i 640x480!) for overhovedet at komme op på 3-4 frames i sekundet, så nogen imponerende oplevelse kommer der ikke ud af det. Som man kan se af nedenstående portræt af min karakter, ser det med de indstillinger ud som en lidt dårlig udgave af Morrowind.
Iklædt laser, med 1 gp på lommen og bevæbnet med et rustent sværd og et læderskjold, udforsker Gaius verdenResultatet af de lave indstillinger er, at min karakter, Gaius, bevæger sig omkring i en verden, hvor han kun kan observere den del af landskabet der er inden for 20-50 meter, eller deromkring. Længere væk er der bare et gråt 'void'. Ting og monstre er det endnu værre med; ulve og den slags popper ud af intetheden få meter foran ham. Kombineret med de 2-4 frames i sekundet, virker det alt i alt som om et slags "styr en næsten blind og ekstremt handicappet person iført skyklapper" spil.
At jeg alligevel spillede i et par timer i går, siger nok noget om min nørdethed, men faktisk var det meget sjovt. Jeg prøvede en gang imellem at skrue op for alle indstillinger, bare for at se hvordan det så ud, og FLOT var det sandelig. Desværre betød maksimerede indstillinger i 1280 x 1024 at jeg kom ned på noget i retning af 0.2 frames i sekundet, så meget spil var der ikke over det... En temmelig overraskende detalje er dog, at spillet starter noget hurtigere op på min computer end Morrowind gør, så et eller andet er da blevet effektiviseret.
Men bortset fra de tekniske mangler ved mit setup, hvordan var det første indtryk af spillet så?
Jo, jeg var faktisk ret imponeret. Interfacet er rimeligt nemt at komme ind i hvis man har spillet Morrowind, og da det er forbedret kraftigt (synes jeg) i forhold til det tidligere spil, er det en sand fornøjelse. Bevæge-konceptet (taster for at gå/løbe/snige sig/hoppe, kombineret med musen for at dreje) er som i Morrowind, og en af de største forskelle er nok menu-systemet (selvom det også er til at kende): <Tab> eller F1-F4 tilgår de forskellige menuer - stats, inventory, magic, og maps/quests, og især kortene og quest-oversigten er
meget forbedret i forhold til Morrowind. Det lokale kort er nemt at læse (sort på hvid baggrund, istedet for brunt på brunt som i Morrowind), og Morrowinds journal-system er helt erstattet af quest-oversigten. Der er faneblade for den aktuelle quest, for igangværende quests, samt for afsluttede quests. Den aktive quest understøttes af kortet (en pil viser hvor man skal hen nu), samt af det kompas man kan se nederst på skærmen, som både viser retningen til næste quest-waypoint, samt retning til andre interessante steder (byer, ruiner, etc.). Især dette "hjælpende hånd" aspekt som quests har fået, er blevet kraftigt kritiseret af gamle Morrowind fans (som ikke ønsker at bliver holdt i hånden i denne type spil, om man må be'!), men selvom jeg godt kan forstå argumentet imod kompas og pile, syntes jeg ikke det var noget problem i praksis.
Stat/skill systemet er ændret lidt i forhold til Morrowind, men konceptet er det samme: 8 stats og 21 skills (lidt færre end i Morrowind) har man, og af de 21 skills skal man vælge 7 som er primære. Idéen er stadig at ens skills stiger af at blive brugt, og når ens primære skills er steget ialt 10 points, går man et level op. Og levelling giver stadig en lov til at stige i tre af ens stats. Så bortset fra det konkrete udvalg af skills (nogle af kamp-skills'ene er slået sammen, så man f.eks. nu bare har en "blades" skill) er der intet nyt. Jo, ifølge manualen er der en begrænsning på, hvor man man kan
træne skills (5 points pr. level), så nu er der ingen genveje til nem levelling, som man havde det i Morrowind.
Udover den talværdi en skill har (1-100), er der blevet tilføjet nogle "niveauer" inden for hver skill. Har man 0-24 i sin skill er man 'novice', 25-49 svarer til 'apprentice', og så videre. Og hvert niveau i en skill giver nogle konkrete fordele. For 'marksman' skillen f.eks. mister en novice fatigue, sålænge buestrengen holdes tilbage, mens en apprentice ikke gør det. Næste niveau, journeyman, giver desuden en zoom-funktionalitet når man bruger buer, osv. Ret cool, må man sige.
Der er indført et par nye, små sub-spil og det første af disse vil jeg nævne her: Når man skal forsøge at åbne en lås ved hjælp af en lockpick, starter man et lille spil, hvor man kan se de enkelte 'tumblers' i låsen, og med sin lockpick skal forsøge at få dem åbnet. Sandt at sige fattede jeg ikke, hvordan man gjorde, så i start-dungeonen opnåede jeg bare at knække tre lockpicks... Men interessant ser det da ud.
Kamp er blevet ændret meget: Istedet for bare at praktisere mindless hack'n slash som i Morrowind, er der nu mere kontrol over tingene. Man kan lave forskellige slags angreb ved at time sine klik på musen, og man kan blokere ved at højreklikke. Høje kampskills giver ekstra angrebstyper, høj block-skill giver mulighed for at blokere og slå modstanderen ud af balance, og meget mere. Alt i alt er det blevet mere actionspil-agtigt, men selvfølgelig stadig styret af ens karakters stats.
En anden mekanisme som er blevet ændret en del er mekanismen for at interagere med NPC'er. Nu bliver al kommunikation
fra en NPC præsenteret som tale, med passende mundbevægelser og alt muligt, men ens svar er stadig et peg-og-klik valg mellem forskellige emner. Emner hvor man allerede kender svaret er grået ud - man kan stadig klikke på dem, men man kan også lade være, vel vidende at man ikke vil lære noget nyt. Så ikke noget med at spørge gud og hver mand om "latest rumors" som i Morrowind, i håb om at finde en der vidste noget spændende.
Overtalelse (persuasion) findes også i Oblivion, og nu er det også blevet til et lille sub-spil: Her skal man beundre, prale, lave sjov og true den pågældende NPC. Man bestemmer selv rækkefølgen, men alle fire ting skal udføres. Ved at holde musen hen over en mulighed kan man se, om det vil have positiv eller negativ indflydelse (og hvor meget), og idéen er at vælge de positive muligheder når de er
meget positive, og de negative når de kun er
lidt negative. Jeg prøvede det kun en gang, og tror nok jeg endte med at fornærme personen, så en hel triviel øvelse er det ikke. :-)
Der er indført to helt banebrydende mekanismer i spillet, som man ikke havde i Morrowind. Det første er "Rational AI" konceptet, som medfører at NPC'er ikke længere står plantet på samme sted dag ud og dag ind, uden nogen sinde at foretage sig noget. Istedet har hver NPC nu mål, som han eller hun forsøger at opfylde: Spise, sove, åbne butikken om morgenen, tale med de andre NPC'er, og den slags. Efter sigende skulle RAI konceptet i praksis dog ikke være fejlfrit, og det er da også en umulig opgave at løse perfekt, men det er uden tvivl et stort skridt i retning af det måske utopiske mål om at lave en virtuel virkelighed.
En anden stor mekanisme er indførelsen af
fysiske love i verdenen: Man kan samle ting op fra gulvet og kaste dem igennem luften, og det man rammer vil selv blive sat i bevægelse. Skyder man pile, sætter de sig fast i ting (som ikke er for hårde, vel at mærke). Rammer man f.eks. en spand som hænger i et reb, vil pilen sidde i spanden, og dens vægt vil få spanden til at hænge skævt. Tager man pilen ud igen, svinger spanden tilbage i normal position. Et andet eksempel på dette er de velkendte billeder fra de skovklædte områder i spillet, hvor træer, buske og andet flora svajer lige så stille i blæsten. Mit umiddelbare indtryk er at det er meget, meget imponerende lavet.
Så det var en oversigt over de vigtigste af spillets mekanismer. Min konklusion er, at jeg ikke kunne finde noget jeg syntes var blevet
værre end i Morrowind, alt virkede faktisk bare sejere. Jeg prøvede lidt Morrowind bagefter, men selvom grafikken i Morrowind faktisk er flottere for mig, var det en lidt flad fornemmelse, for alt andet virkede nu primitivt i forhold til Oblivion. For et døgn siden ville jeg aldrig have troet at jeg kunne sige det, men lige nu tvivler jeg faktisk på, hvor meget jeg vil spille Morrowind i fremtiden.
Men hvad nåede Gaius så at opleve i går. Jo, han startede i den efterhånden velkendte fængselscelle, mødte kejseren som var ved at flygte, klarede sig igennem start/tutorial-dungeonen uden de store problemer, så kejseren blive dræbt, og trådte ud i den store verden som en Imperial (race) Warrior (klasse), udstyret med rustent sværd, læderskjold, laset tøj, og med 1 gp på lommen!
Ens første quest, som man har fået af kejseren, er at opsøge lederen af hans 'blades', en mand som hedder Jauffre. Han opholder sig i en by langt væk (jeg kan ikke huske navnet), og han skal have den kejserlige amulet, som man har fået overdraget. Gaius bevægede sig derfor gennem den kejserlige hovedstad, om hvilken jeg blot kan sige at jeg glæder mig til at se den på en ordentlig computer, og endte på landevejen mod den anden by. Jeg valgte at tage turen til fods - der er indført et "auto travel" system mellem steder man kender, men jeg ved faktisk ikke om jeg kunne have brugt denne metode til at komme derhen automatisk. Istedet kom jeg ca. halvvejs derhen inden jeg rendte ind i en landevejsrøver. Og
det var liiige en stor nok mundfuld for stakkels Gaius, der adskillige gange måtte se sig udsat for død-af-økse. At jeg ikke lige kunne overskue de taktiske finesser i denne min første, svære kamp, og derfor bare faldt tilbage på langsomme, stærke angreb, hjalp nok ikke. De 2-3 frames i sekundet talte nok heller ikke lige til min fordel.
Så det var så langt jeg kom. Mit umiddelbare indtryk er at "jeg vil se det på en ordentlig computer!!", og hvis jeg kunne det, ville jeg gerne vinke farvel til den
virkelige virkelighed i et par dage. ;-)
(klik for at forstørre)
(klik for at forstørre)
(klik for at forstørre)
