Flere Oblivion-billeder og computerbilleder

Her først et par billeder fra den maleri-quest jeg skrev om sidst.


Rythe er forsvundet, men hjælpen aka Pompeia er nær!


Maleriverdenen. Man kan lige ane en død maleri-trold i venstre side af billedet



Og på denne side er så de længe ventede billeder af den nye computer. Mums. :-)

En sej Oblivion-quest

Den anden aften, hvor jeg havde Frederik på besøg og vi sad og legede Oblivion, faldt vi over en rigtig sjov og ... anderledes quest. En kunstmaler i Cheydinhall var forsvundet fra sit aflåste studio, og nærmere undersøgelser viste at han var forsvundet ind i sit seneste maleri! Det var nemlig en slags gate til en maleri-verden, og det var kunstnerens magiske pensel der gjorde at han kunne træde ind i sine malerier. Nu var penslen imidlertid blevet stjålet af en sindrig tyv, der endvidere havde malet nogle trolde i maleriverdenen! Troldene var dog gået til angreb på tyven og havde dræbt ham, og nu var det så op til mig at finde hans rester og få penslen tilbage til maleren, så vi kunne komme ud af maleriet.

Men ak, de fæle male-trolde løb jo stadig rundt i maleri-verdenen, og det var kun fordi jeg var blevet begavet med nogle flasker terpentin (!!) at jeg havde en chance imod dem. Til sidst lykkedes det dog at skaffe penslen tilbage, og historien fik altså en lykkelig udgang for både maleren og mig.

Så det var da en original quest! Både historien og den tydeligvis impressionistiske verden man blev suget ind i var meget imponerende lavet, så det understøtter mit positive indtryk af Oblivions quests, som generelt er mere snedigt skruet sammen end dem fra Morrowind.

Et andet spændende forløb i spillet var den del af main quest jeg har spillet på det sidste. Her skulle min karakter infiltrere det hemmelige Mythic Dawn kult-hovedkvarter, i et forsøg på at skaffe Amulet of Kings tilbage. Det var et stort sted, fyldt med (de fra spillets start kendte) rødklædte kultister, og selvom jeg i første omgang kunne udgive mig for kultist selv og dermed undgå kamp, endte det alligevel med håndgemæng. I sidste ende lykkedes det dog at få udryddet de onde kultister, men det holdt hårdt og krævede mange forsøg. Meget intenst mens det stod på...

Oblivion-billeder og computerbilleder

Her er så nogle screenshots fra Oblivion, som det ser ud på den nye computer. Jeg kører i 1280x1024, med alt på max., med undtagelse af enkelte af skygge-indstillingerne: Exterior og interior shadows står ca 75% oppe, og shadows on grass er slået fra - det giver nogle mærkelige flimre-effekter når det er slået til. Jeg har stort set ikke ændret noget i Oblivion.ini filen - i hvert fald ikke noget der har med grafikken at gøre, som jeg husker det. I spillet er HDR slået til - det giver nogle fantastiske lyseffekter - og i grafikkortets kontrolpanel er AF (anisatropic filtering) sat til x16 High Quality. Det sidste har ikke nogen mærkbart performance effekt, og giver en del til skarpheden af teksturer set på afstand. Det jeg så ikke kører med nu er anti-aliasing (AA), som udligner de hak som skrå linier ellers gerne får på en computerskærm. Som udgangspunkt kan man nemlig ikke køre HDR og AA samtidigt i Oblivion, men der er dog kommet en helt ny beta-lavet-specielt-til-Oblivion driver fra ATI som muliggør det. Men den bruger jeg ikke, da AA alligevel ikke er noget jeg føler jeg må have.

Min karakter er omtrent kommet lige så langt i main quest som hendes tidligere inkarnation på den gamle computer, men har udover det fulgt nogle andre quest-spor: Hun er ved at blive optaget i Mages' Guild og har desuden løst et par andre quests (og 'crawlet nogle dungeons'). Sidste bedrift var at befri indbyggerne i Aleswell fra ufrivillig usynlighed. :-)

Men nok om det, her kommer nogle billeder.

(klik for at forstørre)
Solnedgang i nærheden af start-dungeonen

(klik for at forstørre)
På vandretur i skoven nær ved Weynon Priory. Bemærk debugteksten øverst i højre hjørne

(klik for at forstørre)
Den redesignede og superhotte Pompeia på sit første besøg i Oblivion!

(klik for at forstørre)
Kvatch er ikke hvad den har været...


Og her stresser vi så grafikkortet med både træer og mange NPC'er. Resultatet er 17 fps, hvilket er noget i retning af det laveste jeg har observeret

(klik for at forstørre)
Pompeia i ny cool legions-rustning, taget fra en død allieret :-)

(klik for at forstørre)
View ud over Imperial City

(klik for at forstørre)
Og endnu en skovtur


Jeg mangler stadig at uploade mine fotos af min nye computer. I mellemtiden er her så et par billeder af de mest coole komponenter:


Kabinettet med gennemsigtig side


Grafikkortet, her vist med den oprindelige blæser


Og her er så den nye Arctic Cooling blæser til grafikkortet


Den alternative CPU-blæser, en 120mm propel fra Zalman

Ny computer

Jeg nåede lige at modtage min nye computer i sidste uge, inden jeg tog på påskeferie. Og sej er den; kæmpestort kabinet med gennemsigtig side og med blå og grønt lys, og med det absolutte monster-grafikkort, et ATI X1900 XTX som det hardwaremæssige højdepunkt. Den kom samlet, og med WinXP allerede installeret, så meget setup var der ikke (men dog noget) og det der var har indtil videre været helt uproblematisk.

Til trods for de specielle støjsvage blæsere jeg har købt til den, larmer den dog en del mere end min gamle PC. Men der er selvfølgelig også hardware der varmer meget mere i denne computer. Støjen er dog ikke uudholdelig, snarere en stille, dyb whooooshende lyd af luft der bliver bevæget. Og det er effektivt: Jeg kan monitorere temperaturen et par steder i kabinettet, og ikke mindst temperaturen på grafikkortet, og det bliver aldrig særligt varmt. I normal, to-dimensionel desktop-mode ligger grafikkort-temperaturen konstant på omkring 45 grader, og selv efter flere timers 3D-Oblivion-spilleri, kniber den sig højst op på 60-65 grader. Så meget tilfredsstillende, må man sige.

Hvad så med Oblivion, den egentlige årsag til overhovedet at skaffe en ny computer? Det kører fremragende, tak. :-) Det skulle det selvfølgelig også gerne med det hardware, men alligevel... Udendørs, i situationer med masser af træer og græs, ligger min framerate på 20-30 fps, omend den i meget belastede situationer enkelte gange kan knibe sig under 20. Indendøre, uanset hvor fancy effekter og hvor mange/få NPC'er der måtte være, ligger frameraten på 40-60 fps. Jeg spiller med vsync sat til (output af frames tilpasses skærmens opdateringsfrekvens), så mine fps kommer derfor aldrig over 60. Men vsync ser nu noget bedre ud. Og alle de viste framerates er med stort set alle indstillinger i spillet sat til max. Kun et par af de mere obskure skyggeeffekter (skygger på græs, anyone) som alligevel ikke ser så godt ud, er sat længere ned.

Den helt store grafiske "wow!" oplevelse kommer ved at sætte HDR (High Dynamic Range) til: Det er en effekt der giver mere realistiske lyseffekter, hvad enten det er solens genskin på ens blanke rustning, eller det lys der falder gennem glasmaleri-ruderne i kirkerne.

Alt i alt ser det super ud, og spillet er en helt anden oplevelse med passende hardware. Jeg har startet forfra med en ny, lidt mere effektiv, variant af Pompeia (jeg synes det var synd at have spillet så meget med dårlig grafik, og ville se det "rigtigt" også). Lige nu er jeg level 4, og er godt i gang med spillets main quest (og er også ved at forsøge at blive optaget i Mages' Guild, samt flere andre ting).

Billeder af min seje PC, samt screenshots fra Oblivion følger ved en senere lejlighed!

Endnu et Oblivion-link

Her er et link til en artikel på firingsquad.com, som tester Oblivion med forskellige grafikkort. Heldigvis - men nok ikke overraskende - ligger X1900 XTX kortet i eller nær toppen i alle testsituationer.

Mere Oblivion

Til trods for min maskines utilstrækkeligheder er det sidste stykke tid alligevel gået med at spille en del Oblivion. Jeg har ikke rodet så meget med de grafiske indstillinger på det sidste, for jeg tror jeg er ved at være et sted hvor jeg har den (for mig) perfekte balance mellem spilbarhed og udseende: Spillet ser halvdårligt ud, og kører i lav opløsning med 2-10 frames i sekundet, så det er selvfølgelig ikke noget at råbe hurra for - men det bliver ikke bedre med den nuværende maskine.

Jeg har droppet min første fighter-karakter, Gaius, og har istedet spillet videre med min anden karakter, Pompeia. Her er et billede af hende, fra da hun stadig var level 1 (ikke at meget har ændret sig nu, hvor hun er level 3 - udstyret er stort set det samme, i hvert fald):

(klik for at forstørre)
Den yndige, men lidt svagelige Pompeia

Lad os bare sige, at tingene ikke er lette for Pompeia, der som en middelmådig fighter/magic user hybrid har det lidt svært med det hele. Hun har valgt at gå med let rustning i stedet for de forskellige tunge varianter, og på de lave levels betyder det stort set bare at hun er iklædt forskellige skind- og læder-ting. Hun bruger sværd, men er ikke voldsomt god til det, og kan caste spells som dog heller ikke er supereffektive. Kombinér det med den manglende spilbarhed (2-5 frames i sekundet i kampsituationer er meget normalt), og resultatet er at hun får kamp til stregen i alle kampe, hvad enten vi taler kæmperotter eller mindre typer af dremoraer.

Men derfor er hun nu heltinden fra Kvatch alligevel, for hun er kommet lidt i gang med spillets main quest, og har både

(SPOILER ALERT!!)
.
.
.
.
.
.
.

lukket Oblivion-portalen ved Kvatch (hvilket indebar en farlig tur ind i det noget Mordor-lignende Oblivion), fundet kejserens arving Martin og har bragt ham i sikkerhed i en afsides beliggende fæstning. Den aktuelle udfordring er at genfinde Amulet of Kings. Den er nemlig blevet stjålet og det kræver en del research i hovedstaden at finde frem til den onde daedriske kult der har taget den - det var også dem der myrdede kejseren i spillets prolog.

Udover spillets main quest har Pompeia virkelig gjort noget for at blive bedre til at slås, nemlig ved at dyrke gladiatorkampe i sin fritid. Tre er det blevet til indtil videre, og især den sidste af dem, mod en ond bueskytte, krævede et par forsøg før jeg fandt en vindende taktik. Efter kampen lignede stakkels Pompeia en nålepude med dusinvis af pile siddende i kroppen. Det kan dog ikke have været så slemt som det så ud, for hun lod sig ikke gå på af det. :-)


Men det kan jo ikke blive ved med at gå! At spille Oblivion på en så langsom maskine, altså. Og derfor kan jeg også afsløre at det kun er et lille stykke tid endnu, for jeg har bestilt en ny computer. Og da det ville være fjollet at købe nyt, blot for at gå på kompromis med kvaliteten (så man alligevel skulle skrue ned for nogle settings i Oblivion), valgte jeg at finde den store tegnebog frem. Resultatet er at jeg har bestilt en maskine med en 3.4 GHz Pentium 4 processor, med 2 GB DDR667 (!) RAM, en 300 GB harddisk, og (wait for it...) et ATI X1900 XTX grafikkort. Især grafikkortet glæder jeg mig over, for det er tilsyneladende det stærkeste kort på markedet i dag, kun næsten tangeret af det helt nye Nvidia 7900GTX kort. Jeg havde oprindeligt bestemt mig for et Nvidia 7900GT kort, men det er noget svagere end X1900 XTX kortet, og rigtigt mange mennesker har klaget over netop Oblivions performance på 7900-serie kortene. Så til sidst turde jeg ikke tage nogen chancer, men købte bare det største jeg kunne få. :-)

X1900 XTX kortet skulle også med den indbyggede blæser lyde som et mindre jetfly, så jeg har samtidig bestilt en alternativ blæser fra Arctic Cooling, som både skulle være mere effektiv og meget støjsvag.

Her er et par links, først til en anmeldelse af Oblivion med test af forskellige setups, inklusive et med et X1900-kort svarende til mit. Og her er en anmeldelse/test af den køler jeg har købt til grafikkortet, en Accelero X2.

Oblivion billedeksempler

Jeg har leget lidt mere rundt med spillet, og har i den forbindelse prøvet at skrue på alle video-indstillingerne, for at få en idé om, hvad de betyder for udseendet og hastigheden på spillet. Den umiddelbare konklusion må være, at grafikken er altafgørende for spiloplevelsen, som de nedenstående eksempler sikkert viser.

Her er først en serie af fire billeder, afbildende samme motiv, men med forskellige videoindstillinger:


640x480, næsten laveste settings, 5-10 fps


Vi tilføjer Distant Landscapes, og performance falder mærkbart


Og vi tilføjer skygger


Til sidst skruer vi op for en træ-setting, som gør træerne mere detaljerede

(klik for at forstørre)
1280x1024, der er skruet noget op for græs-settingen, men Distant Landscapes er stadig slået fra.

(klik for at forstørre)
Med DL slået til, er der tale om et fuldstændigt andet billede...

Og her har vi så den ultimative forskel - på min computer, om ikke andet. 640x480 i næsten-værste settings sammenlignet med samme billede i 1280x1024, med alt skruet helt op:


Spilbart (sådan da), men ikke kønt

(klik for at forstørre)
Kønt, men ikke spilbart! Jeg har en frame hvert andet eller tredie sekund med disse indstillinger, så meget spil er der ikke over det.

Billederne understøtter hvad jeg hele tiden har vidst, dels at min maskine ikke er god nok, og dels at Oblivion kan komme til at se rigtigt flot ud. :-)

Oblivion - et første indtryk

I dag er den officielle dag for Oblivion i Danmark, men jeg er i den heldige situation at jeg allerede fik fat i spillet i går. Det viste sig at Betafon fik det på lager allerede torsdag, så jeg kunne naturligvis ikke stå for fristelsen, og skyndte mig ind og erhvervede mig et eksemplar. De havde dog "kun" den almindelige udgave til PC, så jeg måtte opgive min idé om at købe Collector's Edition - men jeg klarer mig jo nok. :-)

Nu er det hele jo ikke en dans på roser for mig, for min computer er håbløst under-spec'ed (hvilket vil sige at den næsten opfylder de absolutte minimumskrav!), så jeg var i tvivl om hvorvidt spillet overhovedet ville kunne installeres, endsige køre efterfølgende. Det skal her siges, at mit argument for at købe spillet er, at jeg jo gerne vil have en ny computer snart, og så kan jeg jo lige så godt investere i spillet med det samme. Eller sådan noget... (ynkeligt er det i hvert fald). ;-)

Den gode nyhed er at spillet faktisk kunne installeres, og godt kan afvikle. Den mindre gode, men ekstremt forudsigelige er at jeg skal skrue stort set helt ned for alle indstillinger (og køre spillet i 640x480!) for overhovedet at komme op på 3-4 frames i sekundet, så nogen imponerende oplevelse kommer der ikke ud af det. Som man kan se af nedenstående portræt af min karakter, ser det med de indstillinger ud som en lidt dårlig udgave af Morrowind.


Iklædt laser, med 1 gp på lommen og bevæbnet med et rustent sværd og et læderskjold, udforsker Gaius verden

Resultatet af de lave indstillinger er, at min karakter, Gaius, bevæger sig omkring i en verden, hvor han kun kan observere den del af landskabet der er inden for 20-50 meter, eller deromkring. Længere væk er der bare et gråt 'void'. Ting og monstre er det endnu værre med; ulve og den slags popper ud af intetheden få meter foran ham. Kombineret med de 2-4 frames i sekundet, virker det alt i alt som om et slags "styr en næsten blind og ekstremt handicappet person iført skyklapper" spil.

At jeg alligevel spillede i et par timer i går, siger nok noget om min nørdethed, men faktisk var det meget sjovt. Jeg prøvede en gang imellem at skrue op for alle indstillinger, bare for at se hvordan det så ud, og FLOT var det sandelig. Desværre betød maksimerede indstillinger i 1280 x 1024 at jeg kom ned på noget i retning af 0.2 frames i sekundet, så meget spil var der ikke over det... En temmelig overraskende detalje er dog, at spillet starter noget hurtigere op på min computer end Morrowind gør, så et eller andet er da blevet effektiviseret.

Men bortset fra de tekniske mangler ved mit setup, hvordan var det første indtryk af spillet så?

Jo, jeg var faktisk ret imponeret. Interfacet er rimeligt nemt at komme ind i hvis man har spillet Morrowind, og da det er forbedret kraftigt (synes jeg) i forhold til det tidligere spil, er det en sand fornøjelse. Bevæge-konceptet (taster for at gå/løbe/snige sig/hoppe, kombineret med musen for at dreje) er som i Morrowind, og en af de største forskelle er nok menu-systemet (selvom det også er til at kende): <Tab> eller F1-F4 tilgår de forskellige menuer - stats, inventory, magic, og maps/quests, og især kortene og quest-oversigten er meget forbedret i forhold til Morrowind. Det lokale kort er nemt at læse (sort på hvid baggrund, istedet for brunt på brunt som i Morrowind), og Morrowinds journal-system er helt erstattet af quest-oversigten. Der er faneblade for den aktuelle quest, for igangværende quests, samt for afsluttede quests. Den aktive quest understøttes af kortet (en pil viser hvor man skal hen nu), samt af det kompas man kan se nederst på skærmen, som både viser retningen til næste quest-waypoint, samt retning til andre interessante steder (byer, ruiner, etc.). Især dette "hjælpende hånd" aspekt som quests har fået, er blevet kraftigt kritiseret af gamle Morrowind fans (som ikke ønsker at bliver holdt i hånden i denne type spil, om man må be'!), men selvom jeg godt kan forstå argumentet imod kompas og pile, syntes jeg ikke det var noget problem i praksis.

Stat/skill systemet er ændret lidt i forhold til Morrowind, men konceptet er det samme: 8 stats og 21 skills (lidt færre end i Morrowind) har man, og af de 21 skills skal man vælge 7 som er primære. Idéen er stadig at ens skills stiger af at blive brugt, og når ens primære skills er steget ialt 10 points, går man et level op. Og levelling giver stadig en lov til at stige i tre af ens stats. Så bortset fra det konkrete udvalg af skills (nogle af kamp-skills'ene er slået sammen, så man f.eks. nu bare har en "blades" skill) er der intet nyt. Jo, ifølge manualen er der en begrænsning på, hvor man man kan træne skills (5 points pr. level), så nu er der ingen genveje til nem levelling, som man havde det i Morrowind.

Udover den talværdi en skill har (1-100), er der blevet tilføjet nogle "niveauer" inden for hver skill. Har man 0-24 i sin skill er man 'novice', 25-49 svarer til 'apprentice', og så videre. Og hvert niveau i en skill giver nogle konkrete fordele. For 'marksman' skillen f.eks. mister en novice fatigue, sålænge buestrengen holdes tilbage, mens en apprentice ikke gør det. Næste niveau, journeyman, giver desuden en zoom-funktionalitet når man bruger buer, osv. Ret cool, må man sige.

Der er indført et par nye, små sub-spil og det første af disse vil jeg nævne her: Når man skal forsøge at åbne en lås ved hjælp af en lockpick, starter man et lille spil, hvor man kan se de enkelte 'tumblers' i låsen, og med sin lockpick skal forsøge at få dem åbnet. Sandt at sige fattede jeg ikke, hvordan man gjorde, så i start-dungeonen opnåede jeg bare at knække tre lockpicks... Men interessant ser det da ud.

Kamp er blevet ændret meget: Istedet for bare at praktisere mindless hack'n slash som i Morrowind, er der nu mere kontrol over tingene. Man kan lave forskellige slags angreb ved at time sine klik på musen, og man kan blokere ved at højreklikke. Høje kampskills giver ekstra angrebstyper, høj block-skill giver mulighed for at blokere og slå modstanderen ud af balance, og meget mere. Alt i alt er det blevet mere actionspil-agtigt, men selvfølgelig stadig styret af ens karakters stats.

En anden mekanisme som er blevet ændret en del er mekanismen for at interagere med NPC'er. Nu bliver al kommunikation fra en NPC præsenteret som tale, med passende mundbevægelser og alt muligt, men ens svar er stadig et peg-og-klik valg mellem forskellige emner. Emner hvor man allerede kender svaret er grået ud - man kan stadig klikke på dem, men man kan også lade være, vel vidende at man ikke vil lære noget nyt. Så ikke noget med at spørge gud og hver mand om "latest rumors" som i Morrowind, i håb om at finde en der vidste noget spændende.

Overtalelse (persuasion) findes også i Oblivion, og nu er det også blevet til et lille sub-spil: Her skal man beundre, prale, lave sjov og true den pågældende NPC. Man bestemmer selv rækkefølgen, men alle fire ting skal udføres. Ved at holde musen hen over en mulighed kan man se, om det vil have positiv eller negativ indflydelse (og hvor meget), og idéen er at vælge de positive muligheder når de er meget positive, og de negative når de kun er lidt negative. Jeg prøvede det kun en gang, og tror nok jeg endte med at fornærme personen, så en hel triviel øvelse er det ikke. :-)

Der er indført to helt banebrydende mekanismer i spillet, som man ikke havde i Morrowind. Det første er "Rational AI" konceptet, som medfører at NPC'er ikke længere står plantet på samme sted dag ud og dag ind, uden nogen sinde at foretage sig noget. Istedet har hver NPC nu mål, som han eller hun forsøger at opfylde: Spise, sove, åbne butikken om morgenen, tale med de andre NPC'er, og den slags. Efter sigende skulle RAI konceptet i praksis dog ikke være fejlfrit, og det er da også en umulig opgave at løse perfekt, men det er uden tvivl et stort skridt i retning af det måske utopiske mål om at lave en virtuel virkelighed.

En anden stor mekanisme er indførelsen af fysiske love i verdenen: Man kan samle ting op fra gulvet og kaste dem igennem luften, og det man rammer vil selv blive sat i bevægelse. Skyder man pile, sætter de sig fast i ting (som ikke er for hårde, vel at mærke). Rammer man f.eks. en spand som hænger i et reb, vil pilen sidde i spanden, og dens vægt vil få spanden til at hænge skævt. Tager man pilen ud igen, svinger spanden tilbage i normal position. Et andet eksempel på dette er de velkendte billeder fra de skovklædte områder i spillet, hvor træer, buske og andet flora svajer lige så stille i blæsten. Mit umiddelbare indtryk er at det er meget, meget imponerende lavet.

Så det var en oversigt over de vigtigste af spillets mekanismer. Min konklusion er, at jeg ikke kunne finde noget jeg syntes var blevet værre end i Morrowind, alt virkede faktisk bare sejere. Jeg prøvede lidt Morrowind bagefter, men selvom grafikken i Morrowind faktisk er flottere for mig, var det en lidt flad fornemmelse, for alt andet virkede nu primitivt i forhold til Oblivion. For et døgn siden ville jeg aldrig have troet at jeg kunne sige det, men lige nu tvivler jeg faktisk på, hvor meget jeg vil spille Morrowind i fremtiden.

Men hvad nåede Gaius så at opleve i går. Jo, han startede i den efterhånden velkendte fængselscelle, mødte kejseren som var ved at flygte, klarede sig igennem start/tutorial-dungeonen uden de store problemer, så kejseren blive dræbt, og trådte ud i den store verden som en Imperial (race) Warrior (klasse), udstyret med rustent sværd, læderskjold, laset tøj, og med 1 gp på lommen!

Ens første quest, som man har fået af kejseren, er at opsøge lederen af hans 'blades', en mand som hedder Jauffre. Han opholder sig i en by langt væk (jeg kan ikke huske navnet), og han skal have den kejserlige amulet, som man har fået overdraget. Gaius bevægede sig derfor gennem den kejserlige hovedstad, om hvilken jeg blot kan sige at jeg glæder mig til at se den på en ordentlig computer, og endte på landevejen mod den anden by. Jeg valgte at tage turen til fods - der er indført et "auto travel" system mellem steder man kender, men jeg ved faktisk ikke om jeg kunne have brugt denne metode til at komme derhen automatisk. Istedet kom jeg ca. halvvejs derhen inden jeg rendte ind i en landevejsrøver. Og det var liiige en stor nok mundfuld for stakkels Gaius, der adskillige gange måtte se sig udsat for død-af-økse. At jeg ikke lige kunne overskue de taktiske finesser i denne min første, svære kamp, og derfor bare faldt tilbage på langsomme, stærke angreb, hjalp nok ikke. De 2-3 frames i sekundet talte nok heller ikke lige til min fordel.

Så det var så langt jeg kom. Mit umiddelbare indtryk er at "jeg vil se det på en ordentlig computer!!", og hvis jeg kunne det, ville jeg gerne vinke farvel til den virkelige virkelighed i et par dage. ;-)

The Elder Scrolls III: Morrowind

Jeg spiller stadigvæk Morrowind til den store guldmedalje. Min karakter Hopsie er meget über nu, omkring level 33 og bevæbnet til tænderne med seje gadgets af alle slags. En rigtig powergaming-karakter, altså.

For at få lidt mere udfordring og variation i spillet installerede jeg i sidste uge de to udvidelser. For det første Tribunal, som foregår i Morrowind-provinsens hovedstad Mournhold, som er en kæmpe by på fastlandet. For det andet Bloodmoon, som tilføjer en stor, kold ø (Solstheim) nordvest for Vvardenfell. Installationen gav nogle tekniske problemer, men det fik jeg til sidst fixet, så nu virker alt perfekt igen.

Hopsie har det sidste stykke tid opholdt sig i Mournhold, beskæftiget med at gennemføre Tribunal-udvidelsens main quest. En spændende serie opgaver, som bl.a. involverer kongen af Morrowind samt den ene trediedel af 'the Tribunal', den levende gud Almalexia.

Mournhold, som umiddelbart virker enormt stor er, når man lærer den bedre at kende ikke så slem, men til gengæld er den bygget ovenpå en række ruiner, Old Mournhold, som er vanvittigt store. Mange, mange celler af enorme gangsystemer og grotter, alt sammen befolket i stort omfang af en række nye seje monstre og NPC'er. For hvis der er en ting Tribunal bidrager med, er det at skrue op for sværhedsgraden i spillet. De nye monstre er alle noget sejere end i Morrowind - jeg har sågar en enkelt gang været ude for at Hopsie døde, da han blev overfaldet af et stort antal goblins! Pinligt, pinligt...


Hopsie i snak med en high ordinator i Mournholds gader


Godsreach-distriktet


Den lokale armorer er en babe! :-)


Tilbage i Caldera er her et view ud over Hopsie's samling af unikke og daedric våben


Et stort øjeblik: Audiens hos Almalexia, som sandt at sige ser lidt psykopatisk ud

Jeg er igennem det meste af Tribunal's main quest, men derudover er der selvfølgelig en lang række andre quests man kan udforske. Dog må jeg sige, i lighed med de fleste udtalelser jeg har læst på nettet, at Tribunal føles som en lille udvidelse, de enorme dungeons til trods. Jeg glæder mig også til at komme i gang med Bloodmoon. Jeg har lige være omkring Solstheim en kort tur, og det så meget interessant ud med store sneklædte vidder og en lang række af nye spændende udfordringer.